top of page
Billede af Henriette Johnsen, Psykoterapeut MPF

Hvorfor være i terapi som udlandsdansker?

Føler du dig sommetider overvældet af livet som expat? Føler du, at alting kommer med et ekstra lag af udfordringer og kræver ekstra energi? At ligegyldigt hvor hårdt du prøver, så føler du dig aldrig helt veltilpas, faldet til og i balance med dig selv? I expatlivet er der ofte en konstant følgesvend af at føle sig på bagkant med alting: At livets udfordringer synes forstørrede.

 

Hvis ja, er du som mange andre expats.

Udlandsdanskere har de samme udfordringer som de mennesker, der lever hele deres liv i det samme nabolag: parforholdsproblemer, skilsmisser, stress, angst, depression, problemer med deres børn, arbejdsrelaterede udfordringer, livskriser og sorg samt dødsfald i familien og nærmeste omgangskreds.

 

Listen er lang, og når man er langt væk fra ens normale support netværk, kan problemerne hurtigt vokse sig større. Dertil kommer, at expatlivet kommer med en hel skov af potentielle problemer, som det kan være overvældende at håndtere; således kan livets ”almindelige” kriser kan blive forstørrede og sværere at være i.

Jeg kan hjælpe dig med at håndtere ovenstående problemstillinger. Jeg er uddannet psykoterapeut fra England og specialiserer mig i expatlivet. Jeg har selv tre udstationeringer med i bagagen - to af dem med børn og alt, hvad dertil følger af udfordringer og glæder. Jeg har således førstehåndserfaring med mange af de udfordringer, der følger med livet i udlandet, og har selv været igennem de forskellige faser af expatlivet flere gange.

Hvad vil du få ud af terapi med mig?

I sådanne tider, og tider hvor livet er svært og udfordrende uanset, om du er i dit hjemland eller på et expateventyr, kan det være givende at tale med en terapeut.

 

Du vil opleve at have gavn af min støtte og vilje til at være ved din side gennem tunge tider. Sammen vil vi udforske hvad, der afholder dig fra at leve et mere autentisk og tilfredsstillende (expat) liv, og vi vil opsætte nogle mål for, hvad du ønsker at opnå.

Du kan blandt andet opnå disse fordele:

  • Større forståelse af og for dig selv.

  • Bedre forståelse for hvad det er, der afholder dig fra at lede det liv, du drømmer om.

  • Mere forståelse for dig selv i relation til andre mennesker.

  • Bedre muligheder for at skabe og vedligeholde meningsfulde relationer.

  • Forøget evne til at selvregulere og tage dig af dig selv i svære situationer.

  • Opleve større accept af dig selv og forøge dit selvværd.

  • Blive bedre til at udtrykke og håndtere dig selv følelsesmæssigt.

  • Opnå bedring i stress, angst og depression.  

Min personlige erfaring som expat

Jeg mindes stadig den altoverskyggende isolation og ensomhed samt den til tider voldsomme længsel efter hjem. I starten kæmpede jeg med at stifte lokale venskaber og oplevede, det var svært at skabe et meningsfyldt liv for mig selv uden for familien. På egen krop har jeg oplevet, hvordan det var at være ”the odd one out” ved sociale arrangementer, at være rodløs og stå imellem to lande i den forstand, at jeg ikke følte, jeg hørte til nogen steder.

 

Jeg måtte gennem flere personlige kriser og i kølvandet på at blive skilt, var jeg i flere år fastlåst i England uden mulighed for at forsørge mine børn og mig selv, men kunne pga. Hague Konventionen ikke flytte hjem til Danmark med mine børn.

 

Heldigvis har jeg også oplevet den enorme kraft og styrke i at arbejde med mine personlige udfordringer for at skabe et bedre, mere meningsfuldt og dybt tilfredsstillende liv for mig selv. For mig var det at være udlandsdansker det, der fik mig til at konfrontere mine traumer, tage skeen i egen hånd og skabe et liv i overensstemmelse med min integritet, mine værdier og overbevisninger.

 

Læs mere om mig her.

Billede af psykoterapeut Henriette Johnsen blandt træer

Når bryllupsrejsen er overstået

Det er både spændende, opløftende og skræmmende at beslutte sig for at flytte til udlandet. Tiden før flytningen er fyldt med at pakke, forberede og planlægge sideløbende med masser af farvel-seancer til ens kære. I denne fase oplever mange kommende expats at svinge mellem følelser af spænding, entusiasme og ængstelse.

 

De første måneder af expatlivet oplever mange nærmest at blive modtaget på en rød løber og blive mødt med en stor nysgerrighed og interesse fra alle sider. Dette forstærker entusiasmen og får mange til at se på de nye omgivelser i et rosenrødt skær. Men, når først dette honeymoon-stadie klinger af, opstår der ofte følelser af isolation og ensomhed. Man kan opleve en voldsom identitetskrise. Rastløshed og forvirring sætter ind – og det er helt almindelig at opleve, at fortryllelsen forsvinder ned i et sort hul.

I tillæg til dette oplever mange, at når først den oprindelige begejstring udvandes, så sætter ens personlige problemer ind – og ofte med tilsyneladende forstærket kraft. Ligegyldig hvor meget vi end ønsker det, kan vi ikke flytte væk fra vores personlige udfordringer – de har simpelthen en kedelig tendens til at være hoppet ned i bagagen uden vores vidne for så at dukke op og plage os igen, hvis vi ikke har arbejdet os ordentligt igennem dem.

 

Alt dette leder nemt til skepsis og frustration; og det er ikke unormalt at opleve stress, angst og depression, hvilket gør det meget svært at fastholde drømmen om livet i udlandet som det rigtige eventyr at indlede.

Hvem kan have gavn af terapi?

Det kan vi sådan set alle sammen; men først og fremmest er terapi for dig, der har modet og lysten til at tage et skridt fremad mod personlig udvikling og bedre mentalt og følelsesmæssigt helbred. Det er for dig, der ønsker at blive den bedste version af dig selv og ønsker at blive bedre til at regulere dine følelser og dine følelsesmæssige reaktioner på livet.

Jeg er tosproget på dansk og engelsk og tilbyder samtaleterapi skræddersyet til dine behov, både i min praksis i Odense og online.

Individual therapy photo

Individuel terapi

Bliv den bedste udgave af dig selv, forøg dit selvværd og skab det liv, du drømmer om for dig selv.

Photo of couple

Parterapi

Byg et stærkere fundament for jeres forhold og få en større forståelse for hinanden.

Girl with computer - online therapy picture

Online terapi

Få den hjælp, du behøver, fra komforten af dit eget hjem - uanset hvor i verden du befinder dig.

bottom of page