Mit navn er Henriette Johnsen, jeg er en erfaren, tosproget psykoterapeut. Jeg er uddannet fra Middelsex University i London og medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF). Jeg er opvokset i Danmark, men har boet i England i mere end 10 år af mit voksne liv og har stor erfaring i terapi på både dansk og engelsk.
Med min store erfaring fra livet som udlandsdansker kombineret med mine terapeutiske færdigheder og coachingkompetencer hjælper jeg expats med at skabe større selvbevidsthed og selvrefleksion samt forstærke deres fornemmelse for egen identitet. Jeg afhjælper depression, angst, stress og andre livskriser, således du kan få mest muligt ud af dit liv. Jeg tilbyder individuelt tilpasset terapi til individer, par og familier.
Om mig
Mig personligt
Jeg har arvet min trang og lyst til at rejse samt leve i fremmede lande. Min oldefar var medstifter af et dansk rejse-og udforskerselskab. Hans datter, min mormor, rejste på egen hånd rundt i Europa kort tid efter Anden Verdenskrig – endda med min mor på bagsædet. Til denne dag er min mormor stadig en stor inspirationskilde for mig. Rejser fyldte meget allerede i min barndom; og på begge sider af min familie har der været expats, før begrebet overhovedet blev opfundet.
Da jeg skabte mit eget expatliv, uddannede jeg mig til personlig træner med speciale i rygproblemer og arbejdede som sådan nogle år. Efter min skilsmisse fik jeg muligheden for at opfylde en livslang drøm: at uddanne mig til psykoterapeut. Jeg flyttede tilbage til Danmark i 2015 og ved siden af min praksis har jeg gennem nogle år arbejdet på en privat, kombineret dansk og international skole i Odense. Nu arbejder jeg udelukkende i min praksis.
Jeg har tre voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra for at læse. I min fritid finder du mig i naturen, i motionscentret eller ude med mit kamera. Jeg elsker at være sammen med mine børn, min partner, venner og familier eller under et varmt tæppe på sofaen med en god bog, hvis jeg ikke er ude og opleve verden eller besøge mine venner rundt omkring fra min dage som udlandsdansker.
Mit expatliv
Med tre perioder som udlandsdansker bag mig har jeg førstehåndserfaring med mange af de glæder, fordele samt udfordringer, som expatlivet bringer.
Jeg har følt spændingen og forventningens glæde, men også tvivlen om hvorvidt en flytning til udlandet var det rigtige for min familie og mig.
Jeg husker den dybtfølte ensomhed og identitetskrisen ved at være medfølgende ægtefælle. Hvordan min opgave med at hjælpe mine børn med at falde til i skolerne og skabe venskaber var min absolutte førsteprioritet, og hvordan dette resulterede i, at jeg ignorerede mine egne behov. Jeg mindes, hvor svært det var at skabe meningsfulde venskaber; især blandt de lokale. Det var en kamp at skabe et godt liv, og det krævede, at jeg arbejdede meget med mig selv, før jeg fandt min vej.
Det var en smertefuld og angstprovokerende tid, da jeg i kølvandet på en skilsmisse ikke var i stand til at brødføde mine børn og mig selv. Udfordringerne, som jeg måtte igennem som enlig forælder i England, synes noget surrealistiske i dag, men jeg vil aldrig glemme den økonomiske ustabilitet og de angstfyldte nætter. Jeg bliver stolt, når jeg tænker tilbage på, hvordan jeg tog min terapeutiske uddannelse og fandt ressourcerne til at gøre tilbageflytning til Danmark til en realitet, således børnene og jeg kunne være tættere på venner og familie, have et økonomisk stærkere fundament at stå op samt ikke mindst skabe bedre uddannelsesmuligheder for børnene.
Mit terapeutiske virke
Jeg har en BA Honours-grad i Integrativ-Relations-Psykoterapi fra Middlesex University i London. Jeg er tosproget i dansk og engelsk og arbejder gerne på begge sprog. Som tidligere udlandsdansker har jeg specialiseret mig i de mentale og følelsesmæssige udfordringer, livet som expat kan byde på – både før, under og efter udstationeringen.
Hvordan jeg arbejder
Jeg er en erfaren terapeut og forsøger altid at skabe et varmt, omsorgsfuldt, medfølende og tillidsfuldt forhold til mine klienter – et rum hvor vi under tavshedspligt kan udforske og arbejde med dine bekymringer og problemer. Mine kvalifikationer samt min erfaring, både personligt og klinisk, gør mig i stand til at designe individuel terapi til dig og dine behov baseret på forskellige retninger indenfor psykologien.
I kølvandet på en skilsmisse kunne jeg ikke forsøge mig selv og mine børn i England, men pga. Hague Konventionen kunne jeg heller ikke vende hjem til større økonomisk tryghed. Jeg risikerede at blive anklaget for kidnapning af mine egne børn, hvis jeg ikke havde deres fars samtykke til at flytte dem tilbage til Danmark. Denne problematik ligger mig på sinde, hvorfor jeg på ad hoc basis bidrager til den britiske velgørenhedsorganisation GlobalARRK i deres arbejde med at støtte forældre, der sidder fast rundt omkring i verden efter skilsmisser.
I England praktiserede jeg under British Association for Counselling and Psychotherapy, BACP. Jeg er nu medlem af Dansk Psykoterapeutforening og efterlever deres etiske retningslinjer, herunder krav om videreuddannelse, supervision og egenterapi.
Jeg er derudover verificeret medlem af:
Mit terapeutiske CV
Uddannelsesniveau 7: forskningsmetoder i psykoterapeutisk praksis. Dansk Psykoterapeuts Fakultet.
Emotionsfokuseret parterapi: Masterclass i utroskab. ISEFT træner og supervisor, psykoterapeut MPF Steen Rassing.
Skam. Professor i klinisk psykologi, Carsten René Jørgensen, Dansk Psykoterapeutforening
Tilknytningsdynamikker og -mønstre i psykoterapeutisk arbejde.
Aut. Psykolog, ph. d. Sarah Daniel, Dansk Psykoterapeutforening
2024 - 2026
2024
2023
2022
SmartBodySmartMind, Heling af traumer på nervesystemsniveau. Nervesystemsekspert Irene Lyon, online
Emotionsfokuseret terapi: Højkonflikt Par Træning. Georg Faller; DKCEFT
Gaslighting. Psykoterapeut Lene Bjergland, Dansk Psykoterapeutforening
Skammens fænomenologi.
Chefpsyk. Lars J Sørensen,
Dansk Psykoterapeutforening
Emotionsfokuseret Terapi:
Terapeutens egen tilknytningsstil i relation til klientarbejde.
Psykolog Lone Algot,
Center for Familieudvikling
Kursus i forebyggelse af empatitræthed og udbrændthed.
Jette Simon, Dansk Psykoterapeutforening
Core Skills 1-4 Emotionsfokuseret Parterapi. Jette Simon, Center for Familieudvikling
Skam, skyld og selvsabotage.
Psykoterapeut Inge Holm,
Dansk Psykoterapeutforening
Somatic Experience (traume), Intro.
Psykolog Ursula Fürstenwald, Coherence
Externship, Emotionsfokuseret Parterapi. Jette Simon, Center for Familieudvikling
Eksistentiel Fænomenologisk Psykologi, en del af specialuddannelsen for psykologer. Vibe Strøier, Vinther & Moesgaard
Systemisk terapi og familieopstilling, online træning samt workshop.
Liv Dhanyo Thommesen, ISFO
Transaktionsanalyse. My Space, UK
Kropsarbejde. My Space, UK
FdA/BA (Hons) i Integrative Relational Psychotherapeutic Counselling.
Middlesex University, UK
AQA Level 2 Certificate i Counselling Skills. Kingston College, UK
Foruden ovenstående er jeg uddannet skolelærer fra Odense Seminarium og har en HD i regnskab fra Syddansk Universitet samt en uddannelse som revisorassistent.
2021
2019 -
2020
2011-2014
2010 -
2011